Rygere skal ikke have en pistol i ryggen

Flere og flere virksomheder forsøger enten at gøre arbejdspladsen helt røgfri eller rygepolitikken mere restriktiv.

Mellem 15 og 20 procent af danske virksomheder har i dag totalt rygeforbud, skønner informationskonsulent ved Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk.

Ledere, der forsøger at gøre virksomheden røgfri, skal dog træde varsomt for ikke at træde rygerne over tæerne, og cigaretterne lader sig ikke uden videre bandlyse fra virksomheden.

- Rygere har det med at opfatte sig selv som rygere. Når man er afhængig, er rygning en væsentlig del af tilværelsen, og hvis det pludselig bliver forkert eller forbudt, tager rygerne det virkelig nært og brokker sig, siger Jørgen Falk.

En sag for ledelsen
Det er op til ledelsen at beslutte at begrænse rygning eller indføre et decideret rygeforbud på jobbet, mener Hans Hjerrild, miljøkonsulent hos Lederne.

- Rygning på arbejdspladsen er ikke en privatsag, og beslutningen bør være taget, inden man inddrager medarbejderne. Ledelsen skal gøre sig klart, hvad man vil og hvorfor, og derefter kan medarbejderne tages med på råd om, hvad der skal til for at nå målene, siger han og peger på, at ledelsen bør udvise konsekvens, når en ny rygepolitik er blevet implementeret.

- For eksempel kan man ikke på den ene side sige, at man ønsker et rygeforbud, og på den anden side bøje reglerne for medarbejdere, der ikke kan holde op med at ryge, siger Hans Hjerrild.

Samtidig er det vigtigt, at ledelsen udviser respekt for rygerne. Det er vigtigt, at man skelner mellem at hjælpe rygerne til at holde op og at tvinge dem til at holde op.

- Rygerne kommer lynhurtigt op på barrikaderne. Derfor skal man ikke bruge ordet rygestop, men sige, at man ønsker en røgfri arbejdsplads. Dermed signalerer virksomheden, at de er ligeglade med, om folk ryger, men at de ikke skal gøre det på arbejdet, siger Maj-Britt Bjerre Koch fra Rygestopkonsulenterne.

Desuden er det meget vigtigt, at ledelsen kommunikerer ændringer i rygepolitikken ordentligt ud til medarbejderne, og at man forklarer, hvorfor man ønsker at begrænse rygning, mener hun.

Ifølge Maj-Britt Bjerre Koch vælger de fleste virksomheder at tilbyde rygerne et kursus i rygestop. Det er også det mest effektive middel, mener hun.

- Hvis man tager en kold tyrker, er tre til fem procent røgfri efter et år. Med et rygestopkursus gælder det 25 til 30 procent og nogle gange op mod 40 procent, siger hun.
Men det er ikke gjort med at sende medarbejderne på kursus, påpeger Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen:

- Jo flere ledere, der holder op med at ryge, jo flere røgfri arbejdspladser bliver der sandsynligvis. Det er jo ikke let at lave rygepolitik, hvor chefen ryger 30 smøger om dagen, siger han.

Jørgen Falk forklarer, at bedre undersøgelser af passiv rygnings skadelige virkning har haft betydning for indstillingen til tobak. - Det er ikke bare et spørgsmål om lugtgener, men det er faktisk noget, man bliver syg af og dør af, siger Jørgen Falk.

Maj-Britt Bjerre Koch fra Rygestopkonsulenterne tilføjer, at udlandet har vist vejen. - I blandt andet Norge og Irland har man strammet rygepolitikken, siger hun.     

• I en ny stor undersøgelse, som analysefirmaet Rambøll har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening, siger 70 procent af de adspurgte, at der er indført regler om rygning på deres arbejde eller uddannelsesinstitution. 38 procent svarer, at rygning er helt forbudt.

• Der bliver stadig færre rygere. I dag ryger kun 25 procent af den voksne danske befolkning.