Hypnose ved brystkrætfoperation
Fedme behandles forkert
DK har ondt i hovedet
Champix bivirkninger
Stress ødelægger hjernen
Undersøgelse rygestop
Alternativ behandling
Tandlægeskræk
Fede børn
Hver niende dansker
Stress dræber 1400
Rygere skal ikke
Artikel om mit arbejde
Tænk dig tynd
Nyheder
Rygstop pillen Champix har bivirkninger:
Rygestoppille under lup
Skrevet af Thomas Gösta Svensson - 08:58 - 03. dec. 2007
Rapporter om bivirkninger fra ny, populær rygestoppille vælter ind. Pillen er på rekordtid blevet en millionforretning for producenten
Medicinalgiganten Pfizer kan grine hele vejen til banken. Firmaets nye rygestoppille er på kort tid blevet en millionforretning herhjemme, men rygerne har til gengæld ikke så meget at smile ad.
De risikerer nemlig at få meget ubehagelige bivirkninger af rygestoppillen.
Ekstra Bladet satte allerede fokus på Champix, da den kom på markedet ved årsskiftet. Dengang kunne vi fortælle, at forsøgspersoner havde fået bivirkninger som kvalme, søvnløshed og mareridt af pillen, da den blev testet.
Selvmordstanker
Nu har Champix været i handlen i et års tid, og rapporter om bivirkninger er begyndt at vælte ind fra rygere rundt om i verden.
Den engelske lægemiddelstyrelse (MHRA) har således modtaget 839 indberetninger om bivirkninger. Blandt andet har 50 personer oplevet at få en depression, og 16 har fået selvmordstanker efter at have taget rygestoppillen. Derfor vil MHRA nu have kigget Champix efter i sømmene.
Billedet er det samme i USA, hvor sundhedsmyndighederne (FDA) også vil sætte en undersøgelse i gang.
Løbende dialog
I den danske Lægemiddelstyrelse fortæller overlæge Steffen Thirstrup, at der også har været indberetninger om bivirkninger fra danske brugere af Champix.
– Vi ser nu nærmere på de danske sager, og om 14 dage vil problemet blive rejst i det Fælles Europæiske Lægemiddelagentur, og så må vi herefter vurdere, hvad der skal ske.
– Vi er samtidig i løbende dialog med Pfizer, så det er noget, vi i høj grad har fokus på, siger han.
Tjek indlægssedlen
Steffen Thirstrup opfordrer danske forbrugere, der tager eller overvejer at begynde på Champix, til at læse indlægssedlen grundigt.
– Hvis man oplever nogle af de alvorlige bivirkninger, som står der, bør man gå til sin læge.
– Og har man i forvejen en psykisk sygdom som eksempelvis depression, bør man tale med sin læge om brugen af Champix, siger han.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article365348.ece
Hypnose har INGEN bivirkninger
Du kan blive røgfri på en behagelig måde og helt uden bivirkninger - læs mere om rygestop her