Hvis I får stress
Anti-stress kurset
Rygestop
Vægttab
Jeg kommer til jer
Hvem behandler mig?
Priser
Artikler
Hvad gør udbrændthed?:
Udbrændthed rammer hele afdelinger
Af Suna Haugaard
Tirsdag den 24. april 2007, 15:06
Det er ikke kun en enkelt medarbejder, der går fra at være kompetent til at miste al energi på en arbejdsplads det er hele afdelinger. Det er et klart billede, siger dansk lektor og forfatter til ny bog om dårlig ledelse.
En ulykke kommer sjældent alene. Et gammelt ordsprog, der i den grad holder, når det gælder udbrændte medarbejdere i de danske virksomheder, ifølge lektor i organisation og ledelse på Roskilde Universitetscenter, Anita Mac.
Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der brænder ud. Det er simpelthen hele afdelinger. Det er et helt klart billede, siger Anita Mac.
Medarbejderne prøver nogle gange kollektivt at tage noget op, som lederen er tilbøjelig til ikke at gøre noget ved, fordi det føles som en kritik af hans eller hendes arbejde. Når det ikke rykker noget, når problemer ikke bliver løst så reagerer nogle ved at brokke sig enormt meget, nogle blæser nærmest til krig, mens andre søger væk, og det får solidariteten og kreativiteten mellem medarbejderne til at forsvinde, siger Anita Mac.
Hun har netop udgivet bogen Fri os for dårlig ledelse, der handler om jævn dårlig ledelse ikke om psykopatisk ledelse, som der tidligere har været en del snak om i medierne, understreger Anita Mac.
Vi har mange bøger, der fortæller, hvad god ledelse er. Mit formål har været at gå bag om de mange tal for stress på arbejdspladsen og sammenhængen mellem manglende trivsel og dårlig ledelse, for at se, hvad vi skal undgå, forklarer hun.
Bogen er blandt andet baseret på 24 interview med mennesker, der har været udsat for dårlig ledelse.
Deprimerende arbejde
Hun kalder interviewene for det mest deprimerende stykke arbejde, hun har gennemført. Men det er naturligvis værre for dem, der er i situationen, end for mig, der har interviewet dem om det, skriver hun i sit forord til bogen og uddyber overfor Business.dk:
Fordi jeg har siddet overfor 24 mennesker, som har været utroligt plagede af deres arbejdsforhold. Nogle har grædt og været meget følelsesmæssigt berørte, også selv om de har forladt arbejdspladsen for to år siden. De føler sig skamfulde over, at de har fundet sig i det, men det er jo ofte noget andet, når man står med skægget i postkassen.
De har været udsat for en deroute, hvor de er gået fra at have opfattet sig selv som kompetente medarbejdere, der ville gøre alt for virksomheden til at sidde med absolut ingen energi, hvor tingene bare ikke lykkes, fortsætter hun og pointerer:
Man kan faktisk godt have et godt arbejde, men en dårlig arbejdsplads.
Link til artikel